Bangkok med børn: Oplevelser, tips og hvor skal man bo
Overvejer I at rejse til Bangkok med børn?
Her får I en guide til de bedste oplevelser for familier samt tips til, hvor det er bedst at bo.
Bangkok er en livlig storby med masser af indtryk, men den kan sagtens opleves med børn, hvis man planlægger lidt på forhånd.
Dette indlæg indeholder reklamelinks. Hvis du booker en oplevelse via disse links, modtages en kommission. Det koster ikke noget ekstra for dig, men det hjælper med at holde bloggen gratis.
Oplevelser i Bangkok med børn
- Siam Ocean World (SEA LIFE Bangkok Ocean World)
Et stort akvarium i Siam Paragon shoppingcenter. Billetter kan købes når I ankommer til akvariet eller de kan købes på forhånd her (reklamelink) - Chinatown: En livlig bydel i Bangkok fyldt med street food, farverige markeder og spændende souvenirs. Besøg Chinatown om eftermiddagen eller tidlig aften for at nyde stemningen uden at det bliver for varmt.
- Lumphini Park: En stor park med legepladser, søer, dyr og mulighed for at leje både, hvor børn kan løbe rundt og lege.

Madoplevelser for hele familien
Bangkok har mange madmarkeder og restauranter med børnevenlige retter. Prøv mildere versioner af thailandsk mad som stegte ris eller nudler.
Prøv desserter som pandekager (roti) eller mango sticky rice.
Prøv også den thailandske iste med mælk, Cha yen (Thai milk tea).
- Besøg et af Bangkoks mange madmarkeder som Or Tor Kor Market, hvor I kan prøve frisk frugt og søde snacks.
- Mange shoppingcentre har både food courts (store områder med borde og stole hvor man kan købe mad fra forskellige små boder) og internationale restauranter med børnemenuer.
Transport i Bangkok med børn
- Brug BTS Skytrain og MRT metro for nem og hurtig transport, her kan man også nemt have en klapvogn med.
- Tuk-tuks kan være sjove for børn, men der kan være meget trafik rundt omkring i Bangkok. Sørg for at aftale prisen på forhånd så I ikke bliver snydt.
Hvor skal man bo i Bangkok med børn
Bangkok er en stor by, og transporttiden kan hurtigt blive lang, hvis man bor langt fra centrum. Derfor kan det være en fordel at vælge et hotel i et centralt område.
Gode områder for familier er blandt andet:
Sukhumvit
Et populært område med mange familievenlige hoteller og lejligheder.
Her er der nem adgang til BTS Skytrain samt mange restauranter og shoppingcentre.
Siam
Ligger centralt i Bangkok og tæt på mange shoppingcentre og aktiviteter for børn.
Området har også nem adgang til offentlig transport.
Tip:
Det kan være en god idé at vælge et hotel med pool, da varmen kan være intens i løbet af dagen.
Se familievenlige hoteller i Bangkok her
Sukhumvit
- Et populært område hvor der er mange familievenlige hoteller og lejligheder.
- Let adgang til offentlig transport som BTS Skytrain.
- Mange shoppingcentre, parker og børnevenlige restauranter.
Siam
- Placeret midt i hjertet af Bangkok med mange shoppingcentre, underholdning og aktiviteter for børn.
- Nem adgang til BTS Skytrain.
- Mange børnevenlige caféer og legepladser.
Det kan også være en god idé at vælge overnatning med faciliteter som pool, køkken og vaskemaskine, som kan gøre opholdet lettere for familier med børn.
Praktiske tips
- Husk solcreme, hatte og vand, da der er meget varmt og fugtigt. En lille håndblæser der kan oplades kan også være en god ide at have med rundt.
- Med små børn er en bæresele eller en lille rejseklapvogn nemmest at have med.
- Planlæg pauser fra varmen
- Download appen Grab. Her kan du bestille taxa og mad til dit hotel.
Andre sjove aktiviteter
- En af de bedste måder at opleve Bangkok med børn på er fra vandet. Tag en bådtur på Chao Phraya-floden, hvor en hop-on hop-off båd er en fleksibel og familievenlig måde at se mange af Bangkoks populære seværdigheder på. Det er samtidig en budgetvenlig transportform, og I kan købe billetter på forhånd her (reklamelink).
- Besøg et af de mange shoppingcentre med indendørs legepladser som Harbor Island Bang Kapi hvor der også er et stort vandland på toppen af centeret.
- Gå på opdagelse i området I bor i og nyd den livlige og vilde by som Bangkok nu engang er.
Er Bangkok godt med børn?
Bangkok kan være en overvældende storby, men den byder også på mange oplevelser, der egner sig godt til børn. Der er både parker, shoppingcentre med aircondition og spændende aktiviteter, som gør det nemmere at rejse som familie.
Med denne guide er I godt rustet til en sjov og mindeværdig tur til Bangkok med børn. Du er velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet. God rejse!

Skriv et svar